Kontakt os

Deborah kan kontaktes som nedenstående. Forespørgsler vedr. udlejning kan også rettes via formularen HER

 

Deborah Wood
Sønder Boulevard 41, st. 
1720 København V 
M/ 2797 8303 
E/ udlejning(at)cazottes.dk

 

Hvem er vi?

Vi er en familie på fire:

Deborah, som er amerikansk, klassisk pianist og som har levet og arbejdet det meste af sit voksne liv i Paris, indtil hun flyttede til Danmark i 1995, hvor hun i dag er pianist på Den kgl. Ballet.

Klaus, som er relativt dansk og chef for DR UnderholdningsOrkestret.

 
Emilie, 21 år, som er jurastuderende på KUA, og Sigrid, 16, som går i 10. klasse på Vesterbro.

 

Vi fandt huset i Les Cazottes i sommeren 2004, hvor vi tilbragte ferien i Languedoc-Roussillon med den slet skjulte bagtanke at finde det perfekte hus. Det var en gammel drøm, som gik i opfyldelse, da vi fandt det gamle men velholdte, traditionelle landsbyhus, totalt renoveret, og vi brugte det første år på at sætte huset i stand, købe nye møbler og hvidevarer, klippe vinen og gøre en del ud af de små detaljer, der gør huset til noget særligt. I det varme Sydfrankrig, lige under bjergene, tæt på indkøb og alle praktiske fornødenheder, og alligevel langt væk fra trafik og turister. Med egen lille flod i baghaven, og udsigten til Pyrenæernes forbjerge, med den catalanske regions varme farver i de lokale væveriers stof i metermål, med den krydrede mad og den gode, lokale Pyrenæer-vin.

 

Vi bruger selv huset til vores ferier og til at arbejde i udenfor sæsonen. Vi drikker den lokale vin, rider på de lokale heste, spiser den lokale ost, pølse og skinke, og nyder roen i den lille by. Tænder op i den 200 år gamle pejs i køkkenet om aftenen, dækker op på den store, overdækkede terrasse om formiddagen og serverer kølig vin og regionens mange, fantastiske madvarer for familie og venner omkring langbordet den ganske dag. Normalt lejer vi huset ud til feriegæster, men vi har besluttet at tage en pause i 2012-14. Men kom igen derefter og vær igen med til at gøre huset til det levende og varme sted, som det på denne måde har været gennem mange generationer i den lille landsby.